fbpx

At forlade nogen man elsker…

13. januar 2020

At elske…

At forlade nogen man elsker…

At elske nogen, der ikke er gode for dig, men dog elske…

Jeg sidder i morgenlyset. Solen er ved at stå op, der er ved at komme røde toner på himlen, og månen gemmer sig bag et tyndt dække af skyer. Jeg mærker sårbarheden bag min indledning, og jeg har fundet kleenex frem. Jeg er ked af det, og jeg har lyst til at græde…

Lige nu er der et stort behov for, at vi knytter nye dybe bånd. Der har været et opbrud undervejs et stykke tid, og nu kan vi ikke længere fortsætte med at være i relationer, der er skadelige for os. ”Nej, men det gør vi vel heller ikke!?” Jo, for eksempel i forhold til familien. Jeg mærker det så tydeligt. Det er svært for mig at dele det her, men jeg ved, at jeg skal. Jeg er bange, men jeg må gøre det. Det er vigtig visdom, som jeg skal dele med jer. Det er min livsvej.

Jeg skulle have holdt jul med hele familien, men jeg kunne ikke. To dage før blev presset for stort, og jeg måtte sætte mig i meditation og gå ind i følelsen bag presset. Presset havde været der i noget tid, nogle uger… Nej, vent, faktisk i nogle måneder… I min meditation mærkede jeg min kærlighed til min familie, men jeg fik også at vide af mine engle, at jeg skulle elske og passe på mig selv. Det bedste for mig var ikke at komme til den familiejul. Jeg brugte meget tid på at mærke efter, om det var en gammel forsvarsmekanisme, man er vel inde i sin psykologi og terapi. Det var ikke en gammel strategi. Det var sandt, at det ikke ville være godt for mig.

I dag kan jeg mærke, at det stadig er sandt. Jeg elsker min familie, men jeg elsker dem på afstand, for jeg kan ikke være sammen med dem lige nu. Jeg ved ikke hvor længe, om det er for en periode eller for altid, og det gør mig ked af det og lettet på samme tid. Jeg føler skyld og skam – samtidig med en utrolig lettelse i hele mit system. Jeg ved også, hvor meget jeg jo mærker andre, så en del af det, jeg mærker er fra familien.

Det er opbruddet, jeg mærker – transformationen. Nye relationer kommer. Jeg er i gang med at skabe nye relationer. Det er ikke let, men nødvendigt, og jeg mærker en masse glæde, lethed og kærlighed – ligeværd, respekt og accept i mine nye kommende relation.

Jeg elsker min familie, og det vil jeg altid gøre – på afstand. Hvis ikke det bliver på afstand, kan jeg ikke finde mig selv – min egen og helt sande vej i livet, så vil jeg blive ved med at være koblet op på negativ og destruktiv energi, som begrænser mig, og som holder mig nede og tilbage.

Jeg er super sansestærk, derfor er jeg god til mit arbejde, hvor det er klarsyn og det at mærke andre og deres energisystem, der er gaven af min sansestyrke. Det betyder også, at jeg kan blive enormt påvirket af andre. Ikke i mit arbejde, for der har jeg metoder til at være det rigtige sted, men når jeg er med min familie. Jeg kommer til at give dem lov til at komme ind og påvirke mig, fordi jeg bliver forvirret over den kærlighed, jeg et eller sted forventer, og som de siger, de kommer med, men som ikke kommer til udtryk. Så lukker jeg dem ind, og det får enorme konsekvenser. Sidst jeg var til familiefødselsdag, tog det mig en uge at heale efterfølgende. Dagen efter fødselsdagen vågende jeg ved, at jeg græd. Al den smerte, der er i dem og imellem dem, al den skade de gør på sig selv og hinanden er ubærlig. Jeg ved, de elsker mig, men pga. min sansestyrke, kan jeg jo også se og mærke, hvad der følger med.

Ud over en uge til at heale, så er konsekvensen er også, at jeg bliver forvirret over, hvem jeg er, for det er jeg dybest set først ved rigtigt at finde ud af, men jeg kan kun gøre det ude af familiens vold*.
(*vold, som i ”at lade nogen eller noget bestemme over sig)

Dette handler ikke om manglende accept af andres mørke. Det handler om, at det er helt essentielt for os at være i nogle gode dybe relationer og træde ud af dem, der ikke er det – også når det gælder familien.

Så jeg er ked af det, og samtidig mærker jeg den helt store kærlighed – til mig selv, til livet og til de relationer som kommer. Jeg vil være åben over for dem, men hvis de er skadelig for mig, så går jeg igen – ret hurtigt, for det er der, jeg kommer fra, og det er ikke derhen, jeg skal. Jeg skal et andet sted hen nu i kærlighed til mig selv, min næste og mit virke som menneske og sjæl i dette liv.

Det er sådan tiden er nu, med den energi, der er på Moder Jord, og som klinger ind ude fra Universet. Vi skal være i opbrud på vej til noget nyt, som er bedre for os, og det er altid sårbart, for vi ved, hvad vi har, og vi ved ikke, hvad der kommer, og det vil altid vække en følelse af usikkerhed og frygt.

Jeg er vokset op med, at sårbarhed er en svaghed – især når man er mand, men det er en kæmpe styrke. Den tid vi er på vej ind i på Moder Jord kalder netop på sårbarheden, omsorgen – det at mærke, og den enorme styrke, som er deri. Så der er brug for vores sårbarhed, vores ærlighed – overfor os selv og for hinanden. Det er den højeste kærlighed.

Det er svært for nogen at forstå, men det er sandt, og jeg bøjer mig for mit inderste og mit højeste, for Moder Jord og Universet – Sat Nam

– intet punktum – altid visdom og så en fortsættelse videre frem

Nu vil jeg lade mig selv græde og slippe i fuld tillid til Moder Jord og Universet – til dagen og vejen

Og så vil jeg gøre noget andet…

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Comment: