fbpx

mig

Succes er min drivkraft – din succes.

Jeg er passioneret og loyal. Jeg holder af det nære og dybe samt det intense. Det er vigtigt for mig, at der er tid og plads til at mennesker og relationer kan udvikle sig, at vi motiverer og løfter hinanden.
Jeg elsker at færdes i naturen og at samles om bålet – samt økologi, simple living, genbrug og deleøkonomi. Et godt grin er befriende, og jeg har masser af humor.

Overblik og fokus er mine styrker. Jeg ser igennem bevidste og ubevidste facader. Det er min opgave at skelne og holde fokus på det, der er vigtigt.

Kald mig bare initiativtager med stort I, jeg er altid i gang med en ny proces – såvel på det indre, som på det ydre plan. Musik, teater, bøger, rejser og passionerede mennesker inspirerer mig. Med jævne mellemrum giver jeg mig selv vilde udfordringer. Jeg ville dø, hvis jeg skulle holde mig til den sti, hvor tusindvis har gået i forvejen – foretrækker helt klart at gå ’off track’.

Mit arbejdsliv – før og nu Jeg blev uddannet Teknisk Designer i 2004 og fik, i løbet af kort tid, en kometkarriere i et globalt firma. Med jobbet fulgte et stort ansvar og mange rejser til Holland, Kina, Indien, USA og Canada, hvor jeg præsenterede et nyt tiltag, som jeg havde været med til at udvikle. I 2007 blev jeg headhunted to steder fra – internt og eksternt.

I 2008 blev en gammel drøm om at blive lærer indfriet – jeg blev faglærer på en erhvervsskole.

Siden 2009 har jeg beskæftiget mig med indiansk spiritualitet og har deltaget i svedehytteceremonier, vision-quests og diverse workshops samt fungeret som supporter ved en soldans i South Dakota.

Min interesse for Østens visdom er stor, jeg arbejder med bl.a. Reiki, Yoga og Zen-Shiatsu.

I 2015 stod jeg i en livskrise, og søgte hjælp hos en terapeut, der arbejdede med healing. Her modtog jeg en healing, der fik mig til at tabe underkæben. Kort tid efter mødte jeg en læremester, som viste mig mine egne medfødte evner – fysisk healing og klarsyn. Det var herefter, jeg startede med at hjælpe andre.

Jeg blev initieret til Reiki-Mester i 2016. Herefter stod det klart for mig, at jeg skulle lære alt det fra mig, som jeg ved om energi og potentiale.

I dag tilbyder jeg primært individuelle forløb, men også enkelt sessioner.

Det er vigtigt for mig at fungere som katalysator, at formidle og interagere med mennesker. Jeg kommunikerer lige godt med vidt forskellige mennesker, uanset om du er erhvervsleder, akademiker, håndværker eller iværksætter.

“Succes er min drivkraft – din succes.

Verden har brug for, at du forløser dit potentiale og bidrager med det, som er særligt for dig.

Mine kompetencer og mit potentiale er, at lære dig at se, mestre og udleve dit potentiale. 
Jeg ser dit potentiale og din styrke ved hjælp af mit klarsyn.
Det har jeg dedikeret mit liv til.

Jeg vil gerne lære dig at se, mestre og udleve dit potentiale, så du får succes – personligt og professionelt.

Du skal lave det, du er bedst til, det du elsker, det der løfter dig.
Det lærer du hos mig ved hjælp af klarsyns-coaching og undervisning.

Det er mit potentiale og min passion – lad os finde din!”

© 2020 Nickolas Manos

Ydelser:
– Live online sessioner og forløb med klarsyns-coaching og undervisning, så du kan:
se dit eget lys, lære at mestre og formidle det – altså udleve dit lys – dit guddommelige potentiale.

– Live online videoer med ascension og healing, for at hjælpe med at hæve bevidstheden op til 5. dimension – ca. to gange pr. måned via Facebookgruppe for tilmeldte.
– Inspirerende og motiverende indlæg med indsigt, livsvisdom og ascension-formidlinger på min Facebookside.

Klik her eller i bunden af siden, for at komme over på min Facebookside